Et frit og selvstændigt Latinamerika - Eller?

Til trods for at det er utallige år siden Sydamerika blev erklæret uafhængigt af Spanien, er de latinamerikanske lande stadig under stor indflydelse fra USA.

4.april - 2007

Lang vej endnu
Hvis ikke de Latinamerikanske lande er underlagt spanierne kolonisering, er det den amerikanernes indirekte imperalisme der dominerer. USA har stadig en stor interesse i området syd for den amerikanske grænse, der bl.a. omfatter handel med og investeringer i landene samt immigrationen og den voksende narkohandel over grænsen.

En god handelspartner
USA har længe været involveret i sager vedrørende Latinamerika og er den klart største investorer i landene - ofte med de overordnede formål at beskytte handels investeringer, at sikre den politiske stabilitet samt bibeholde det kommunistiske styre i området. Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved, om USA kun har de Sydamerikanske landes velbefindende for øje, eller om egeninteresser også spiller ind. Eksempelvis gik 21 % af USAs eksport i 2005 til Sydamerika og 17 % af importen kom samme sted fra.

Derudover håber USA ved bekæmpelse af narkoindustrien i Latinamerika, at udrydde størstedelen af narkosalget inden for USA´s egne grænser, derved har landet siden år 2000 givet 5.5 billioner dollars til den colombianske regering, i kampen mod den store narkohandel bundet til den colombianske borgerkrig.

Det hele startede med. . .
En amerikansk præsident, der så sit snit til at lægge beslag på de Latinamerikanske lande til sit eget lands fordel. Præsidenten er James Monroe og datoen den 2. december 1823. Erklæringen bekendtgjorde, at USA ville forholde sig neutralt i politik vedrørende de europæiske kolonier og klargjorde også, at hvis nogle europæiske lande igen prøvede at underlægge dem Syd- eller Nordamerika ville det betyde amerikansk indgriben.

Endvidere forbeholdt USA gennem Roosevelt-tilføjelsen i 1904 sig retten til at gribe ind som ”lovens håndhæver”, hvis landet ikke mente, at de Latinamerikanske regeringer kunne holde orden inden for landendes grænser. De Sydamerikanske lande er endnu ikke fri fra intervention udefra – først kolonisering og aktuelt den indirekte imperialisme. Hvor længe vil det fortsætte?


Kilder:

1)
http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://www.ourdocuments.gov/doc.php%3Fflash%3Dold%26doc%3D23

2)
http://en.wikipedia.org/wiki/Monroe_Doctrine

3)http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Monroedoktrinen

4)
http://www.information.dk/80752

Nye oprørsgrupper løsriver sig

Tvangsarbejdere flygter i massevis fra deres arbejde, og tilslutter sig den længe ventede løsrivelseskrig. Spanien er undertrykt af oprærhærenes brutalitet .

5.marts - 1810

Efter flere måneders optøjer, tilslutter flere og flere mestsister og indianske tvangsarbejdere sig nu oprørshærenes kampe om frihed. Efter kamphandlinger i flere måneder har raseret Venezuela, rykker optøjerne med hastige skridt syd mod Argentina. Det sydamerikanske kontinent kan efter flere års kolonistyre, underlagt de spanske myndigheder, se frem til uafhængighed, hvis folkets nuværende kampvilje kan opretholdes. De mange arbejdsnedlæggelser resulterer gradvist i produktionsvanskeligheder. Denne udvikling vil indenfor kort tid tvinge de spanske myndigheder til at indføre krigsøkonomi. Underlegenheden hvad angår mandsskab, våben og forsyninger taler ikke til oprørshærenes fordele. Vi ser dog, hvordan de spanske tropper mærker brutaliteten i de revolutionerende kampe. Flere og flere byer besættes og med det nu nedsatte regeringsråd, nærmer sydamerika sig den uafhængighed, der i flere år har været undertrykt.  

Spanierne besejret! Friheden genvundet!

 Peru 10/12 1824

Så skete det endelig! I går den 9. december 1824 var dagen, hvorpå Peru endelig genvandt sin uafhængighed af Spanien.

Det afgørende slag

I går, den 9. december 1824, fandt et afgørende slag sted ved Ayacucho. Her blev spanierne definitivt og endegyldigt slået tilbage af sydamerikanske soldater. Perus frihed og uafhængighed er nu atter genvundet. 

Peru og Sydamerikas frelser

Det var den kendte general og nationalist Simón Bolívars leutnant Antonia José de Surce der stod i spidsen for dette afgørende slag. Han skulle angiveligt inden kampen have sagt til sine mænd: ”Soldater, Sydamerikas lykke afhænger af i dags indsats: en ny dag af ære vil sætte kronen på jeres beundringsværdighed; soldater, længe leve befrieren! Længe leve Bolivar, Perus frelser!”. Der er ingen tvivl om at slaget kommer til at bane vejen for resten af Sydamerikas uafhængighed.

Scenariet ifølge øjenvidne, der deltog i slaget. 

Den sidste kamp

Slaget ved Ayacucho bliver uomtvisteligt det sidste slag i Den Peruvianske Uafhængighedskrig, der nu har stået på siden 1809. På trods af det faktum, at Peru erklæredes selvstændigt i 1821 har de spanske styrker fortsat haft fuld kontrol over landet, hvilket af befolkningen har været mærket.

Kampens omkostninger

Slaget krævede ofre i kampen for Perus selvstændig- samt uafhængighed. Dødstallet fra den sydamerikanske hær ”United Liberation Army”, der udgjordes af henholdsvis 4.500 colombianske og 1200 peruvianske soldater, er aktuelt oppe på 979 mænd. Disse mænd døde tapre i deres tro på et uafhængigt Peru – et uafhængigt Sydamerika.

Kilder:
1)http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Ayacucho#Bol.C3.ADvar.27s_acknowledgement_of_Sucre

2)
http://da.wikipedia.org/wiki/Sim%C3%B3n_Bol%C3%ADvar
http://en.wikipedia.org/wiki/Peruvian_War_of_Independence

3)
http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Sydamerika/Sydamerika_(Historie)/Sydamerika_(Historie_-_Vejen_til_uafh%c3%a6ngighed_og_nationalstaternes_dannelse)

4)
Bog: Fokus 3

Inkaerne lider under spaniernes nådesløse styre

PERU – 9.Juli - 1544

Peru har, siden spaniernes indtrængen i årene 1532-33, været præget af kaos, vold og uenigheder. I de ti år, hvor spanierne har siddet ved magten, har der været gentagne voldsomme stridigheder mellem de ledende spaniere eller conquistadorer. Dette politiske kaos har også påvirket indianernes tilstand, som er væsentligt forringet siden spaniernes ankomst og erobring af landet. Sygdomme og epidemier hærger blandt stammerne, - sygdomme som man ikke har kendt til før, og som spanierne nødvendigvis må have bragt med sig.

En spansk præst, der bærer navnet Bartolomé de las Casas, har dog skilt sig ud fra de andre spaniere ved det, at han har medgivet sin sympati for de hårdt ramte indianere, hvis vilkår brutalt har ændret sig. Las Casas var for første gang i Sydamerika, da han rejste med Columbus og hans følge i 1493, der da for 2.gang nåede de sydamerikanske kyster. Den spanske præst har siden da tilbragt mange år i forskellige dele af Sydamerika, og er netop blevet udnævnt til biskop i Chiapas, Mexico. Han udtrykker klart og ofte sin holdning til spaniernes voldsomme styring af kolonilandene i Sydamerika. Klarest gjorde han det dog i brevet, ”Brevissma relacion de la destruyicion de las yndias”(En kort beretning om tilintetgørelsen af Vestindien), som han skrev i 1520’erne, hvori han redegjorde for indianernes kritiske situation i et forsøg på at opnå støtte i hans synspunkt.
Situationen, han beskrev, er ikke blot aktuel i Vestindien, men i mange andre af de oprindelige indianerstammer i de sydamerikanske kolonilande, herunder også Peru, hos Inkaerne. Ens for de forskellige indianerstammer er, at de terroriseres af spaniernes vold og rammes af deres epidemier. Las Casas udtrykker sig således i brevet:

”Der findes ikke ord eller menneskelig flid og omhu, som vil kunne beskrive de grusomme og blodige rædselsgerninger, som samtidig er begået mange forskellige steder af disse fjender af menneskeheden. Det vil være umuligt at gøre rede for omstændigheder og enkeltheder, og jeg derfor bedyre og forsikre, at det, jeg agter at gøre rede for, end ikke er en tusindedel af alt, hvad her er foregået.”
(kilde: ”Aztekerriget og den spanske erobring” af Finn Madsen, forlaget Lee, 1998)

Han påpeger et andet sted i brevet at op i mod 15 mio. mennesker er blevet dræbt under spaniernes voldelige adfærd under deres kolonisering. Las Casas bruger følgende billede på beskrivelsen af deres grumme handlinger:

”Til disse blide lam, af deres skaber udstyret med så mange gode egenskaber, kom spanierne som sultne ulve, løver og tigre. Og de foretog sig ikke andet end at tilintetgøre, myrde, forfølge, volde sorg, mishandle og sprede ødelæggelse…”
(kilde: ”Aztekerriget og den spanske erobring” af Finn Madsen, forlaget Lee, 1998)

(Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Peru/Peru_(Landeartikel)?highlight=peru)

UPS! Vi blev erobret…

6/81535 
 
Mange har sat spørgsmål ved hvordan Francisco Pizarro for blot 3 år siden kunne erobre vores rige. Pizarro ankom fra Spanien med kun et par hundrede mænd og var dermed klart underlegne i forhold til os Inkaer. Alligevel lykkedes det Pizarro at erobre os.

Fransico Pizarro's erobring af Inkariget i år 1532 synes chokerende let på trods af at han ankom med et sølle antal mænd. Men det var ikke overraskende, når man går hændelsen igennem i sømmene.

Splittelse i riget 

Da Pizarro kom til Inkariget var vi politisk splittet. Som bekendt har riget i flere år været i borgerkrig, hvilket har splittet familier, venner og naboer politisk set. Derudover stod mange splittet mellem Atahualpa og Huascar, der ikke kunne dele riget ligeligt mellem sig. Dette skabte kaos blandt befolkningen, ikke mindst i den katastrofeprægede tid efter Atahualpa blev henrettet.Derudover må vi huske på alle de epidemier, som hærgede over os og dermed gjorde os svage.  De tragiske hændelser gjorde os handlingslammet og svage og dermed gled erobringen glidende let for Pizarro og hans folk. 
 

Spanien klart overlegne
Derudover må vi huske på at spanierne havde medbragt heste, kanoner, rustninger og sværd til at erobre området. Dette er våben, som ingen vidste hvad var og som flertallet stadig ikke kender til, men langt de fleste er dog i dag klar over, at disse våben let overgår vores spyd, håndøkser og kasteslynger.

Der kan altså laves sidelange lister over faktorer som har spillet ind på spaniernes lette erobring af vores rige.

Kilder: 

http://www.go2peru.eu/Perus-Historie.htm

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Peru/Peru_%28Historie%29

Inkaerne kaster med gud

Kampen er i gang! Spanierne kom med en fredelig prædiken og en gave i form af en bønnebog, men Inkaernes leder, Atahualpa tog blot et hurtigt blik på den, inden han kastede den til jorden.

16.november 1532

Af: Anne Mette Breining
I går vandrede to spanske erobrere til udkanten at Cajamarca i det nordlige Peru, hvor Atahualpa holder til. De drog derud for at hente ham, og føre ham med tilbage for at snakke med Pizarro. Og i dag blev han så båret, i guldstol, hele vejen ind til Cajamarca for at snakke med Pizarro. Men da han ikke forstod spaniernes prædiken, pga. de store sprogproblemer, og fordi han udviste mangel på respekt for spaniernes bønnebog, er kampen nu i gang, udtaler spanierne selv. Inkariget skal være spansk!
Atahualpa tog ikke lang tid at få taget til fange. Inkaerne er netop nu i gang med, at tilbyde spanierne et rum fuld af guld og værdier, for at få ham befriet. Men spanierne, synes det går for langsomt, og er hårde forhandlere. De vil hellere have hans liv end hele Inkarigets rigdomme. Derfor holder de stærkt på, at han skal halshugges - til inkaernes store bedrøvelse. De vil have deres leder mumificeret, så der er store forhandlinger i gang. Denne dag vil blive husket!
Kilde: Indianerne og de hvide guder – Den jyske historikers redaktion, s. 37